Skærtoft Mølles Manitobahvedemel er økologisk og af højeste kvalitet. Manitobamelet bidrager til en smidig og elastisk dej med en suveræn hæveevne. Melet kan optage en stor mængde væske, og det er særligt velegnet til koldhævning, hvor du kan bevare mere af den gode smag fra kornet. Fuldkorns-manitoba er mel af hele kornkernen, og melet indeholder derfor alle skaldele, både de grove og de fine.
Proteinindholdet i hvedemel kan bruges som indikator på, hvor bagestærkt melet er. En tommelfingerregel er jo højere proteinindhold, desto bedre bageevne. Manitobamel fra Skærtoft Mølle har et proteinindhold på min. 16%. Det skyldes, at vi anvender ægte Manitobahvede fra Manitoba-regionen i Canada, hvor de korte, intense somre giver hveden gode betingelser for at danne glutenprotein.